Gæstebog

Tak fordi du besøger min hjemmeside. Skriv en hilsen her i gæstebogen ved at klikke på den blå knap.

Flyt/placér taleboblen på billedet med din mus

Skriv tekst til din talebobbel

Shape:
 
Skrevet af Tove Lange, d. 11-10-2011
Hvor er det en dejlig video du har lavet med alle dine dejlige unger.
Knus fra Mor
E-mail:
Skrevet af Kristina Kjærgaard , d. 08-10-2011
Kære Helle.
Tak for snakken i dag, dejligt at du spurgte efter mit telefonnummer. Jeg håber en dag at Karoline kan få en hverdag hos dig.
Rigtig flot og informativ hjemmeside.
Den beskriver præcis alt det gode, som jeg også har fået fornemmelsen af dig og din måde at være på.
Mange hilsner fra Kristina.
E-mail:
Skrevet af Lise Villefrance, d. 16-09-2011
Vores datter Liva har været hos Helle, siden hun var ca. 10 mdr. Da vi snart flytter til en anden kommune, stopper Liva hos Helle her til oktober 2011, kort før hun fylder 2 år.

Til jer forældre, som læser denne gæstebog i søgen efter den helt rigtige dagplejer til jeres lille gudklump, kan vi på det absolut varmeste anbefale Helle.

Helle er et menneske med stor integritet, et stort hjerte og begge ben på jorden. Dén kombination gør, at hun på fineste vis både kan favne børnene og rumme os forældre. Derfor har vi også altid været 100% trygge ved at aflevere Liva. Og vigtigst af alt: Liva har været meget glad for Helle.

Hvis I vælger at få jeres barn passet af Helle, så får I:

- Ægte varme og interesse for guldklumpen.
- Flydende information om stort og småt fra guldklumpens dag.
- En fleksibel indstilling, som nogen gange kan være nødvendig for at få dagligdagen til at gå op.
- Sparring om guldklumpens trivsel og udvikling, hvis I har behov for det.
- Tryghed i maven, når I afleverer.

Og jeres barn? Ja, det vil blive behandlet som en rigtig guldklump!

De bedste hilsner
Anders & Lise



E-mail:
Skrevet af Signe Tonsberg, d. 05-08-2011
Kære Helle

Tillykke med din superflotte hjemmeside her. Og tillykke med hele projektet. Det er sejt gået!

Og til alle jer andre:
Vores to børn har begge gået i dagpleje hos Helle Andersen fra 2006 til 2010, da hun var en del af Greve Kommunes dagpleje.

At blive passet hos Helle er en af de absolut bedste ting, vi har givet vores unger med i rygsækken. De har fået omsorg, kærlighed og tryghed kombineret med udfordringer, input og aktiviteter.

Den ene dag har børnene været med til at bage boller, den næste er der hængt en stor gynge op midt i stuen, en tredje er barnevognen pakket med turgrej og en fjerde dag er det med at huske regntøjet, for så skal der hoppes i vandpytter.

Helle har arrangeret et troldetema over nogle uger, hvor børnene var med til at lave deres egne trolde og troldelandskaber og bagefter var i Trylleskoven og selv var klædt ud som trolde. En anden dag havde de læst bøger om høns, været inde hos naboen og se levende høns og bagefter havde de kogt og spejlet æg i køkkenet - og haft en fest selvfølgelig.

Og hele vejen igennem forstår Helle at afveje balancen mellem småbørns behov for udfordringer og deres behov for tryghed, faste rammer og omsorg. Og ikke mindst rumme både en et-årig, der stadig sover to lure om dagen til en tre-årig, der er på vej i børnehave.

Som forældre er vi blevet mødt af et menneske, der altid har haft tid til en ordentlig snak og som har kendt vores børn indgående og åbenlyst holdt af dem.

Helle har vores dybeste respekt - og vi giver hende vores allervarmeste anbefalinger.

Gode hilsner

Signe og Jannik - forældre til Felix og Louis
E-mail:
Skrevet af Tove Lange, d. 19-07-2011
Det er fantastisk flot hjemmeside, og vi ønsker dig alt mulig held og lykke.
Vi ved du gør et flot stykke arbejde med de børn du får under dine vinger.
Knus fra din Far og Mor.
E-mail:
Skrevet af Rie , d. 19-07-2011
Vi havde vores første barn hos Helle som dagpleje i det kommunale regi. Vi kendte ikke til dagplejen eller Helle forinden. Men via mit job og baggrund som pædagog, havde jeg faktisk en del fordomme, om dagplejen og hvad en dagplejer egentlig gør med børnene og hvad deres pædagogiske indgangsvinkel er.
Min fordom blev gjort til skamme og jeg kunne ikke have ønsket mig et bedre sted for vores lille guldklump.

Der er en rummelighed hos hendes familie og i hendes hjem, så når man kommer ind som forældre, så føler man, at man er en del af det og ikke bare endnu en forældre, der henter sit barn.
Der er altid, tid til en snak om hvordan dagen er gået og de små pudsige ting der er sagt eller gjort i løbet af dagen.

Helle har en varme og kærlighed til jobbet, som man sjældent møder.

Ting foregår i børnehøjde og hun er anerkendende, sidder nede på gulvet,
Aktiv ture, vi oplever stadig at vores datter siger her har jeg været med Helle.

Vi kan på det varmeste anbefale Helles private dagpleje.

Hilsen Rie (Cille og Laura's mor)

Skrevet af Trine, d. 18-07-2011
Flot hjemmeside. Vi glæder os rigtig meget til at starte hos dig :-)
Mvh. Trine (Nilas's mor)
E-mail: